Pas på fælden ved fælleseje i ægteskabet

-Om vi ved, hvad fælleseje er..?
De kommende ægtefæller gentager spørgsmålet med lettere vantro øjne, inden den ene af dem svarer:
-Det betyder, at vi kommer til at eje alt i fællesskab!
Men begrebet "fælleseje" snyder - endda ganske eftertrykkeligt - og det finder de to vordende ægtefæller i værste fald først ud af, hvis det en dag ikke længere er så yndigt at følges ad.
I den situation viser det sig nemlig, at de ikke automatisk kom til at eje noget som helst i fællesskab, og det vil langtfra være sikkert, at de ender med at få lige store værdier med ud af deres ægteskab!
Lovgivningen forsyner dig automatisk med den formueordning, der hedder "fælleseje" - også kaldet for "formuefællesskab" - når du gifter dig. Men du risikerer at dumme dig, hvis du uden videre overvejelser tager eller fortsætter med at have den formueordning, der har været uændret i flere generationer. I stedet kan du måske sikre dig selv bedre ved at vælge en blanding af skilsmissesæreje og fuldstændigt særeje, dvs. såkaldt kombinationssæreje, og tilpasse det til dine og din ægtefælles helt konkrete forhold.
Selv om formueordningen hedder "fælleseje", kommer du og din ægtefælle nemlig ikke automatisk til at eje noget som helst i fællesskab. Alt, hvad I hver især medbragte i jeres ægteskab, bevarer I hver især ejendomsretten til, og alt, hvad I hver især har erhvervet under jeres ægteskab, fortsætter I med at eje hver for sig. Og tillige hæfter I hver især normalt kun for jeres egen gæld.
Eller sagt mere juridisk, så indgår alt, hvad I hver især medbragte i eller har erhvervet under jeres ægteskab i jeres respektive andele af "fællesejet", dvs. i jeres såkaldte bodele.
Har din ægtefælle fx købt malerierne, bilen og lystbåden, indgår disse værdier i din ægtefælles bodel, og din ægtefælle kan frit tage dem med sig i tilfælde af en separation eller skilsmisse. Til gengæld kan du kræve at få halvdelen af tingenes friværdi i kroner og øre. Men kun hvis din ægtefælles bodel slutter med at være positiv!
Juridisk set betyder "fælleseje", at du og din ægtefælle får krav på halvdelen af hinandens værdier, når jeres ægteskab bliver opløst. Og det gør alle ægteskaber på et eller andet tidspunkt - enten på grund af separation/skilsmisse eller på grund af død!
Ved en opløsning af jeres ægteskab, skal jeres respektive bodele gøres op og deles, men som sagt kun hvis de viser sig at være positive!
At det udelukkende er en positiv bodel, der skal deles, kan føre til helt oplagte urimeligheder, og denne fælde ved fælleseje kan måske bedst illustreres med et eksempel, hvor manden går ind i ægteskabet med en studiegæld på 180.000 kr., mens hans hustru kommer med nogle antikke møbler, hun har arvet, til en værdi af 50.000 kr.
Under ægteskabet tjener hustruen og manden nøjagtigt lige meget og indretter sig på en sådan måde, at hustruen betaler de daglige fornødenheder og ferierne, mens manden køber bilen og sparer penge op til et senere huskøb.
Da manden fem år senere forelsker sig i en kvindelig kollega, meddeler han sin kone, at han vil separeres, og derfor skal hver ægtefælles andele af "fællesejet" (dvs. deres bodele) gøres op. Bilen og boligopsparingen viser sig at have en værdi på 130.000 kr., men da mandens studiegæld er på 140.000 kr., slutter hans bodel med et minus på 10.000 kr. Konens bodel indeholder kun de antikke møbler, hun medbragte i forholdet, og de har fortsat en værdi på 50.000 kr.
Resultatet af bodelingen bliver følgende:
Manden beholder bilen og boligopsparingen, dvs. værdier for 130.000 kr., for en negativ bodel skal ikke deles. Konen har ret til at udtage sine møbler, men da hendes bodel slutter med 50.000 kr. i værdi, bliver hun nødt til at låne 25.000 kr., for dette beløb har hendes eksmand krav på, da hendes bodel slutter med at være positiv.
Eller summa summarum: Manden kører ud af ægteskabet og hen til sin nye kæreste med værdier for 155.000 kr. og kan glæde sig over, at han tillige har fået høvlet 40.000 kr. af sin gamle studiegæld, mens konen forlader ægteskabet med de møbler, hun selv havde med ind i det, samt en gæld på 25.000 kr..
De to ægtefæller kom med andre ord ikke til at eje noget som helst i fællesskab, og de endte heller ikke med at få lige meget, selv om der var fælleseje i deres ægteskab!
Nu skal du ikke lade dig skræmme af det omtalte eksempel, for så slemt går det kun i de ægteskaber, hvor den ene af parterne har eller pådrager sig en større gæld. Men skulle det være tilfældet i dit ægteskab, bør du og din mand overveje at aftale en anden formueordning, dvs. oprette en ægtepagt, som bliver tinglyst i Personbogen ved retten i Århus (gælder ægtepagter fra hele landet).
Ligeledes kan du til enhver tid sikre dig mod så oplagte urimeligheder som i det omtalte eksempel ved at gøre følgende:
1) Køb alle værdier, fx hus, bil, møbler, tv og stereoanlæg, halvt om halvt, dvs. i lige sameje, og få begge jeres navne på kontrakter, kvitteringer, skøder m.v.
2) Sørg for at du og din ægtefælle hver især hæfter for halvdelen af gælden i de ting, som I køber halvt om halvt, fx på bolig- og billån.
Den omtalte model sikrer, at du helt bogstaveligt får et fælleseje i den betydning, som de fleste lægger i ordet. Men som på ingen måde svarer til det "fælleseje", som automatisk følger med et ægteskab på rådhuset eller i en kirke.

Læs også artiklen "Et forbedret sikkerhedsnet i ægteskabet".

Ønsker du at vide mere om den omtalte fælde ved fælleseje i ægteskabet, kan du med fordel købe rådgivning hos JuraEksperten.

 

designet af webdesigner.dk