Jeg har et spørgsmål om ansvarsplacering.
Sagen er, at folk ofte parkerer ud for mit hus. Bilerne holder med hjulene oppe på en skrå kant med brosten og på fortovet. Det medfører, at såvel brosten som fliser vipper, så de ikke ligger i plan med resten.
Hvis nogen skulle snuble og komme til skade, kan jeg så drages til ansvar?
"L.H."
Svar:
MÅSKE!
Hvis fortovet er en del af din ejendom, skal du sørge for, at det er i ordentlig stand. Derfor risikerer du at blive ansvarlig, hvis du undlader at udbedre skader på fortovet, selv om du har eller burde have indset risikoen for, at forbipasserende kan snuble og komme til skade.
Er der derimod tale om et fortov, som kommunen har anlagt, er det kommunens ansvar at få udbedret eventuelle skader på det.
J.G./E.F.