Vi er to ældre ægtefæller, der har været gift i næsten 50 år, og som har fælleseje i vort ægteskab.
Hvis jeg opretter et testamente, skal min mand så rette sig efter det og skifte med vores børn med det samme, hvis jeg dør først?
Kan jeg på den måde forhindre min mand i at sidde i uskiftet bo?
Kan I oplyse, hvad der er det mindste, min mand skal arve efter mig?
Jeg vil helst ikke begrunde, hvorfor min mand skal arve mindst muligt efter mig. Han læser jo også avis.
"N.H."
Svar:
JA!, NEJ! og JA!
Du har ret til at oprette et testamente, uden din mand får kendskab til det, da ægtefæller ikke har aktindsigt i hinandens testamenter.
Men selv om du opretter et testamente, kan du ikke forhindre din mand i at sidde i uskiftet bo med jeres fælles børn. Til gengæld kan du begrænse boets størrelse, hvis du skriver i testamentet, at dine børn skal arve mest muligt efter dig, og at de straks ved din død skal have den del af arven, der er såkaldt friarv, udbetalt.
Hvis du opretter et testamente som det omtalte, kommer dine børn til at arve tre fjerdedele af dit bo som deres såkaldte friarv, mens din mand kan lade resten indgå i et uskiftet bo.
Lad os eksempelvis sige, at du og din mand til sammen har værdier for 1,2 mio. kr. i jeres fælleseje, og at du dør først, efter du har oprettet det omtalte testamente. Din andel af fællesejet, dvs. 600.000 kr., udgør værdierne i dit dødsbo. Heraf kan du efter den nye arvelov frit bestemme over tre fjerdedele, og dermed arver dine børn straks ved din død 450.000 kr. Resten, dvs. værdier for 150.000 kr., kan din mand overtage og lade indgå sammen med sin halvdel af fællesejet, dvs. ligeledes 600.000 kr., i et uskiftet bo, som således kommer til at omfatte 5/8 af det samlede fællesbo.
Din mand kan selvsagt blive så skuffet over dit testamente, at han slet ikke ønsker at sidde i uskiftet bo med jeres børn. I den situation arver dine børn yderligere 75.000 kr., og det samme gør din mand som sin såkaldte tvangsarv.
Hvis din mand vælger ikke at sidde i uskiftet bo, står han tilbage med værdier for 675.000 kr. eller 9/16 af fællesboet, og han har ingen juridiske bindinger hvad angår den måde, han skal forvalte pengene på. Derfor kan din mand fx bruge pengene på en god veninde, eller hvad der nu måtte være årsagen til, at du ønsker at straffe ham økonomisk.
Du skal dog være klar over, at en efterlevende ægtefælle efter den nye arvelov, der trådte i kraft 1. januar i år, altid har ret til at udtage værdier for op til 600.000 kr. Dette beløb pristalsreguleres fremover en gang om året, og denne ret til såkaldt suppleringsarv kan du ikke beskære ved at oprette et testamente.
J.G./E.F.