Da jeg ønsker at indgå et nyt ægteskab, har jeg aftalt med min voksne datter, at hun giver afkald på arv efter sin mor, dvs. min afdøde ægtefælle, mod et vederlag på 200.000 kr. Min advokat har udformet et arveafkald og oplyst, at der skal betales 30.000 kr. i boafgift.
Er det korrekt?
Når jeg ikke længere sidder i uskiftet bo, indgår jeg ægteskab, og min kone og jeg har aftalt, at min datter skal indsættes til at arve alt efter den længstlevende af os.
Kan I oplyse, hvad der skal betales i boafgift, såfremt min datter modtager arv efter min nye kone?
“T.V.”
Svar:
UPS! og JA!
Du har tilsyneladende valgt en dårlig rådgiver, for den omtalte løsning udløser ganske rigtigt 30.000 kr. i boafgift, hvis du benytter den. Men hele beløbet kan spares, hvis du gør noget andet i stedet. Nemlig hvis du indleder et egentligt skifte af det uskiftede bo, og hvis din datter i den sammenhæng modtager 200.000 kr. i arv efter sin afdøde mor. I så fald skal din datter ikke betale boafgift, da der er et bundfradrag på 264.100 kr.
Alternativt kan du eventuelt give din datter en afgiftsfri pengegave på 58.700 kr. i indeværende år, og den afgiftsfri gavmildhed kan du samt eventuelt din nye kone fortsætte med de kommende år, indtil din datter i alt har fået 200.000 kr. I den situation kan din datter give afkald på arv uden vederlag, og derefter kan du få det uskiftede bo bragt til ophør.
Tag en snak med din advokat, for det er alt for dyr løsning, som I er i gang med. En løsning der sandsynligvis kan udløse erstatningsansvar hos den pågældende advokat.
Opretter du og din nye kone et testamente, hvor I bestemmer, at din datter skal arve alt, er det rent afgiftsmæssigt ligegyldigt, hvem af jer, der bliver længstlevende. Boafgiften er den samme, når det gælder arv efter en stedmor, som når det gælder arv efter en biologisk far.
J.G./E.F.