-Mange gode fødevarer i to containere

Vi bor i nærheden af et supermarked, hvor der dagligt bliver smidt store mængder fødevarer ud. Det gælder fx grøntsager og pålæg, der endnu ikke har passeret sidste salgsdag.
Supermarkedets to containere er hver eftermiddag fyldt med sådanne varer, og alle kan frit komme til containerne, der står mellem en mur og et rækværk bag ejendommen.
Kan supermarkedet forbyde os at tage varer fra containerne?
Er det korrekt, at det vil være tyveri?
"J.E."

Svar:
JA! og MÅSKE!
Supermarkedet er sin fulde ret til at forbyde, at der fjernes varer fra dets affaldscontainere. Varerne tilhører fortsat supermarkedet, selv om de bliver smidt i de to containere.
Når vi svarer "måske" på jeres sidste spørgsmål, hænger det sammen med, at I kan straffes for enten "simpelt tyveri" eller "ulovlig omgang med hittegods", hvis I fjerner varer fra containerne. Det vil afhænge af de konkrete omstændigheder, hvad der er for en af de to strafbare handlinger, som I gør jer skyldige i.
J.G./E.F.

designet af webdesigner.dk