-Flyselskab har et væld af gebyrer
Må et flyselskab reklamere med 78 kr. for en flybillet til det sydlige Europa, når det efterfølgende viser sig, at det koster cirka 1.400 kr. at komme til det sydlige Europa og hjem igen?Det pågældende flyselskab er ofte blevet kritiseret i aviserne for de mange gebyrer.
Kan I oplyse, hvilke gebyrer et flyselskab lovligt må opkræve?
"L.G."
Svar:
TJA! og JA!
Da vi ikke får oplyst, hvad der præcist står i den annonce, som du henviser til, har vi igen mulighed for at svare på, om det er vildledende markedsføring
I de fleste af disse annoncer står der, at det er en enkeltbillet, og priserne bliver angivet som "fra", dvs. begyndende med de pågældende priser.
Det er ikke juraen, men udelukkende opfindsomheden, der sætter grænser for de gebyrer, som et flyselskab må opkræve. Men det skal altid være muligt at se den samlede pris, inden man vælger, om man vil købe eller ej.
En returbillet med fly til det sydlige Europa for "cirka 1.400 kr." må anses for relativt billigt, og du vælger selv, om du vil trykke "bestil" eller forsøge dig hos andre flyselskaber.
J.G./E.F.
