Pas på med garantien i byggesager

-Kan det være rigtigt, at vi ikke kan få vores nye vinduer udskiftet, når vi fik en fem års garanti, og når vinduerne er punkteret inden tre år?
-Tømrermesteren nægter at udbedre fejl og mangler ved vores carport med den begrundelse, at hans tidligere firma er gået konkurs, og at han nu arbejder i sin kones firma. Kan det være rigtigt?
-Må et byggefirma frivilligt dreje nøglen, inden garantiperioden er udløbet?
Spørgsmålene er mange, når det gælder de stridigheder, der opstår i forbindelse med til- og ombygninger af boliger og opførelse af helt nye huse. De private kunder bliver efterfølgende opmærksomme på fejl og mangler ved byggeriet, og dem ønsker de gratis at få udbedret inden for den garantiperiode, de har fået af bygmesteren.
Når du ønsker at få opført et hus eller at få foretaget en større om- eller tilbygning, skal du være særlig opmærksom på to forhold. Nemlig:
1) Hvem du juridisk set indgår aftalen med.
2) Hvem der hæfter for eventuelle garantier.
Selv om du aftaler byggeriet med en murer- eller tømrermester, må du ikke gå ud fra, at aftalen bliver indgået med den pågældende håndværker personligt. Ofte står der noget andet i aftalen - også kaldet for entreprisekontrakten - og i så fald er det denne juridiske person, du handler med.
Lad os eksempelvis sige, at du aftaler det hele med murermester Hans Hansen, og at der i kontrakten står "Hans Hansen Aps.", for i så fald har du købt din tilbygning m.v. hos et anpartsselskab.
Det vil altid være den person eller det selskab, du handler med, fx "Hans Hansen Aps.", der er forpligtet til at opfylde aftalen og til gratis at udbedre eventuelle fejl og mangler ved dit byggeri. Derfor får du ikke megen glæde af, at bygmesteren personligt ejer en gældfri strandvejsvilla og en ny stor Mercedes, hvis hans selskab lukker, og der senere viser sig fejl og mangler ved dit byggeri. Det er selskabet - og kun selskabet - der hæfter for fejl og mangler i garantiperioden.
Indgår du en aftale med et selskab, gør du klogt i at tjekke selskabets økonomi, fx ved at se de seneste årsregnskaber, eller forlange en garanti fra et pengeinstitut. I det sidstnævnte tilfælde bliver det op til selskabet at skaffe bankgarantien, og den får selskabet kun, hvis dets økonomiske fundament er i orden.
Du skal være opmærksom på, at en garanti - i dette tilfælde en byggegaranti - kun er noget værd, såfremt den person eller det selskab, der har givet den, stadig findes og har råd til at udbedre eventuelle fejl og mangler. I modsat fald kan du ikke bruge garantien til noget som helst!
Hvis du har købt byggeriet hos et selskab, kan det lukke af to grunde. Selskabet kan gå konkurs, eller det kan vælge at opløse sig selv, dvs. frivilligt gå i likvidation. I den første situation vil du typisk blive opmærksom på selskabets økonomiske problemer via artikler i aviserne, mens du i den anden næppe opdager det, før det er for sent. Her indrykkes blot en bekendtgørelse i Statstidende, og nogle måneder senere findes selskabet ikke mere. Ejerne af aktierne eller anparterne har fået udbetalt pengene fra selskabet, og du kan ikke komme igennem med krav mod det. Når selskabet ikke længere eksisterer, kan der nemlig heller ikke anlægges retssager imod det.
Da nogle få bygmestre tilsyneladende har for vane at lade deres selskaber skifte navne, kan du komme i klemme, selv om du skulle være en af de mikroskopisk få private, der læser bekendtgørelser i Statstidende. Det nye navn, fx "HH Huse APS", vil ikke få nogen alarmklokker til at ringe inde i hovedet på dig, hvis du oprindeligt handlede med "Hans Hansen Aps.".
Dansk lovgivning indeholder ingen krav om, at du skal have skriftlig orientering om en navneskifte, selv om garantien i din kontrakt endnu gælder. Selve navneændringen kan foretages i det elektronisk mørke, for den skal blot indberettes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Hvis du vil undgå at havne i de omtalte situationer, skal du enten være sikker på økonomien hos den person eller det selskab, du handler med, eller du skal sikre dig, at en bank indestår for byggegarantien.

Denne artikel er lagt ud på JuraEksperten.dk som ren forbrugeroplysning.

designet af webdesigner.dk