-Fortjeneste frra hussalg deles med fem
Min svigermor har et hus, som hun vil sælge, fordi hun flytter i en lejebolig.Når huset bliver solgt, ønsker min svigermor at dele fortjenesten i fem portioner, hvoraf hun selv beholder den ene, og hvor de øvrige skal gå til hendes fire døtre.
Kan I oplyse, hvordan hun bedst muligt kan gøre det?
Stiller min svigermor sig selv dårligere i relation til fx boligsikring og varmehjælp?
"P.V."
Svar:
MÅSKE! og TJA!
Din svigermor kan give hver af sine døtre en afgiftsfri pengegave på 58.700 kr. i indeværende år, og hun kan gentage den afgiftsfri gavmildhed i hvert af de efterfølgende kalenderår. Derfor vil "det bedste" sandsynligvis være, at din svigermor holder sig under den omtalte beløbsgrænse og låner sine døtre et eventuelt overskydende beløb på et såkaldt rentefrit familielån.
Skulle din svigermor få lyst til det, kan hun næste år gentage gavmildheden ved at nedskrive gælden på de omtalte familielån.
Inden din svigermor giver sine døtre penge, skal hun overveje, om gaverne skal tilhøre døtrene som fælleseje eller særeje. Hvis gaverne skal være særeje, skal det fremgå af et gavebrev, der underskrives, før pengene bliver udbetalt.
Da der ikke længere er regler om, at der kan beregnes en fiktiv indtægt af de penge, som en pensionist har foræret væk, får gaverne ingen negativ betydning i relation til din svigermors eventuelle sociale ydelser. Men din svigermor får selvsagt få en bedre personlig økonomi, hvis hun selv beholder pengene.
J.G./E.F.
