-Et forbud mod støj i weekenden
Vi ejer et parcelhus i et kvarter, hvor vi efter lokalplanen har pligt til at være medlem af en grundejerforening,På et møde i grundejerforeningen er det blevet bestemt, at beboerne i området kun må slå græs og bruge støjende arbejdsredskaber i tidsrummet fra kl. 10 til 14 i weekender og på helligdage.
Kan en grundejerforening indføre sådanne regler og håndhæve dem?
"N.B."
Svar:
NEJ!
En grundejerforeningen kan ikke indføre regler som den omtalte, medmindre foreningen helt klart har hjemmel til det i vedtægterne.
I kan roligt vente til senere på dagen i weekenden med at slå græs osv., for grundejerforeningen har ingen mulighed for at håndhæve en sådan regel.
Send eventuelt grundejerforeningens formand et anbefalet brev, som I - af bevismæssige grunde - beholder en kopi af, og hvor I skriver, at foreningens regel om et begrænset tidsrum til græsslåning i weekender m.v. er ugyldig, dvs. uden retsvirkning af nogen art.
Tilføj at grundejerforeningen bedes oplyse, hvor den mener at have lovhjemmel til at indføre begrænsninger i de enkelte ejeres brug af deres ejendomme i weekender og på helligdage.
J.G./E.F.
