-Et overset forbud mod kamphunde

Når jeg med jævne mellemrum læser om drabelige episoder med kamphunde, undrer jeg mig over, at ingen omtaler det forbud, der mig bekendt blev indført for mange år siden.
Er dette forbud ophævet igen?
Jeg mener, det blev indført efter en episode, hvor en lille pige var tæt ved at miste livet, og hvor hun fik vansiret sit ansigt.
"S.D.J."

Svar:
NEJ!
Der blev ikke indført et generelt forbud mod de såkaldte kamphunde, men derimod et forbud mod to hunderacer og eventuelle krydsninger med dem. Forbuddet står i en bekendtgørelse, som trådte i kraft 1. december 1991, og som fortsat gælder.
Den pågældende bekendtgørelse fastslår følgende:
"Besiddelse og avl af følgende hunde er forbudt: 1) Pit bull terrier og 2) Tosa.
Stk. 2. Forbuddet i stk. 1 gælder tillige for krydsninger, hvori de nævnte hunde indgår".
J.G./E.F.

designet af webdesigner.dk