Om kort tid flytter jeg ind i en ejerlejlighed, hvor jeg ifølge ejerforeningens ordensreglement ikke må holde husdyr.
Kan I afgøre, hvad der er omfattet af begrebet "husdyr"?
Gælder det også kanariefugle og udekatte?
Hvis der ikke er en klar afgrænsning af begrebet "husdyr", hvordan skal jeg så gribe sagen an?
"B.T."
Svar:
BÅDE-OG!, NEJ! og TJA!
Et forbud mod at holde husdyr omfatter hund, kat (herunder det, som du kalder for "udekatte"), marsvin, fritter, større terrariedyr og fugle, men det forhindrer ikke dig og andre beboere i at have et akvarium med fisk. Til gengæld er det usikkert, hvad der gælder i grænselandet mellem de omtalte yderpunkter.
Vi har ingen mulighed for at vurdere, hvordan du bedst muligt "griber sagen an", når vi intet ved om de dyr, du ønsker at have i din lejlighed. I stedet må du tage en snak med formanden for ejerforeningens bestyrelse, og du kan til enhver tid kan bringe sagen op på den årlige generalforsamling i ejerforeningen.
Afgrænsningen kunne i øvrigt være afklaret endeligt i en husorden eller i vedtægterne. For eksempel med en regel om, at "det er forbudt at holde dyr af enhver art i lejlighederne".
J.G./E.F.