Min kone og jeg har været gift i 31 år og har almindeligt formuefællesskab. Jeg har ingen børn, mens min kone har tre børn fra sit første ægteskab.
For 29 år siden købte min kone og jeg et hus. Ved en fejltagelse var det imidlertid kun mig, der kom til at stå på skødet.
Kan I oplyse, hvilken betydning, det får, såfremt jeg dør før min kone – og omvendt?
Vil det være en god idé at få hende tilføjet på skødet?
Kan I oplyse, hvad det i givet fald kommer til at koste?
“N.P.”
Svar:
JA!, sandsynligvis NEJ! og JA!
Lad os begynde med det sidste spørgsmål, for det er relativt dyrt at få din kone på skødet, så I fremover står til at eje huset halvt om halvt, dvs. i lige sameje. Her skal betales 2.800 kr. i tinglysningsgebyrer samt 0,6 procent i afgift af halvdelen af ejendommens seneste kontante ejendomsværdi. Desuden skal I betale for at få udformet og tinglyst en gaveægtepagt.
Hvis ejendommen fx har en kontant ejendomsværdi på 1,6 mio. kr., ender udgiften på 11.000 til 14.000 kr. inklusiv udgifter til juridisk assistance.
I relation til en opløsning af jeres fælleseje, dvs. ved død eller skilsmisse, får det ingen betydning, at du står alene på skødet, medmindre du har en gæld, der ikke modsvares af aktiver, fx spillegæld. Er din andel af jeres fællesejet positiv, får din kone krav på halvdelen af værdien.
Dør du før din kone, sidder hun tilbage med det hele, mens du som længstlevende kun sidder tilbage med ¾ af alle jeres værdier, hvis fordelingen skal ske efter arvelovens almindelige regler. Men opretter I et testamente, hvor din kone begunstiger dig mest muligt vil det medføre, at du som længstlevende beholder 15/16 af alle jeres værdier.
Der er også andre muligheder, men de afhænger af jeres konkrete forhold, fx hvordan I har det med din kones tre børn. Hvis de giver samtykke til uskiftet bo, kan du sidde tilbage med det hele.
J.G./E.F.