-Kvinden ville have et barn
Mod min vilje skal jeg tilsyneladende have et barn.Det drejer sig om en kvinde, som jeg en enkelt gang har været i seng med, og som bedyrede, at hun ikke kunne blive gravid, da hun brugte p-piller.
Nu siger hun, at det var løgn, og at jeg er far til det barn, hun venter sig. Hun er 34 år gammel og ønsker at leve videre alene med barnet.
Har jeg mulighed for at slippe for faderskabet, når kvinden helt bevidst har løjet hvad angår hvad angår prævention?
"M.J."
Svar:
NEJ!
Børn er på ingen måde er en handelsvare, der er underlagt almindelig aftaleret. Derfor har du ikke mulighed for at slippe for faderskabet ved at henvise til bristede eller svigtende forudsætninger.
At kvinden helt bevidst har løjet over for dig, kan du ikke bruge til noget. På dette område gælder kun én ting, og det er de nøgne kendsgerninger. Er du barnets far, så bliver du udlagt til at være det.
Børnelovens § 21 stk. 1 siger det med andre ord. Nemlig på følgende måde:
"En mand dømmes som far, hvis han efter udfaldet af retsgenetiske undersøgelser utvivlsomt er barnets far".
Som far kan du forpligtes til at betale bidrag til dit barn i mindst 18 år, og barnet bliver tvangsarving efter dig.
J.G./E.F.
