Et puslespil med arvinger i tre grupper

-Jeg er en barnløs og ugift kvinde på 84 år, og jeg har netop mistet den sidste af mine fire søskende. Hvem arver mine værdier, når jeg dør?
-Kan min far gøre mig arveløs, fordi jeg har udtrykt min mening om hans nye ægteskab med en yngre kvinde, der har tre børn?
-Skal min afdøde søsters mand have en del af arven efter mine forældre?
Selv om det kan være en trist kendsgerning, er der én ting, vi alle har til fælles. Nemlig at vi på et eller andet tidspunkt dør, og hvis vi efterlader os noget, får andre gavn eller glæde af det.
Derfor kommer arveretlige spørgsmål ind på en klar førsteplads, når det gælder juridiske brevkasser. Spørgsmål der i stort omfang handler om, hvem der får del i de værdier, vi efterlader os, og hvem der krav på at få det.
Hvis du ønsker at vide, hvem der er dine arvinger, kan du slå op i arveloven, der populært sagt inddeler dine arvinger i følgende tre grupper:
1) Ægtefælle, børn, børnebørn, oldebørn og tipoldebørn.
2) Forældre, søskende, nevøer, niecer og eventuelt deres efterkommere.
3) Bedsteforældre, morbrødre, mostre, farbrødre og fastre.
Undlader du at oprette et testamente, bliver dine værdier fordelt til personerne i én af de tre omtalte grupper.
Efterlader du ægtefælle og/eller børn m.v., dvs. en eller flere af personerne i gruppe et, arver de alle dine værdier, for dine slægtninge i gruppe to kommer kun i betragtning, hvis du ikke efterlader dig slægtninge i gruppe et. Og personerne i gruppe tre kommer udelukkende til at arve, hvis du heller ikke efterlader dig slægtninge i gruppe to.
Personerne i gruppe et er dine nærmeste arvinger. Din ægtefælle arver det hele, hvis du ikke efterlader dig børn. Men efterlader du dig både ægtefælle og barn, arver din enke eller enkemand (efter den nye arvelov) halvdelen af dine værdier, og dit barn arver resten, dvs. den anden halvdel. Er der mere end et barn, kommer børnene til at dele den omtalte halvdel ligeligt.
Skulle et af dine børn dø før dig, kommer dette barns børn, dvs. nogle af dine børnebørn, til at arve i stedet. Døde barnet uden at være blevet mor eller far, går barnets andel i stedet til lige fordeling mellem dine øvrige børn.
Adoptivbørn arver på samme måde som dine biologiske børn. Dog kan noget andet være tilfældet, hvis adoptionsbevillingen er fra før 1. januar 1957.
Efterlader du dig hverken ægtefælle eller børn m.v., dvs. ingen af personerne i gruppe et, kommer dine slægtninge i gruppe to til at arve i stedet. Her går arven til lige fordeling blandt dine forældre, og er de døde før dig - hvad de sædvanligvis vil være - fortsætter deres respektive halvdele til lige fordeling blandt deres børn, dvs. dine hel- eller halvsøskende. Skulle et af deres børn også dø før dig, får dette barns børn, dvs. dine nevøer eller niecer, arveandelen i stedet.
Dør du uden at efterlade dig slægtninge i såvel gruppe et som gruppe to, kommer personerne i gruppe tre til at arve alle dine værdier. Din farmor, din farfar, din mormor og din morfar arver hver en fjerdedel af dine værdier, og hvis de skulle være døde før dig - hvad de med stor sandsynlighed er - går de omtalte andele videre til deres respektive børn, dvs. dine morbrødre, mostre, farbrødre og fastre. Skulle et af bedsteforældrenes børn dø før dig, arver de øvrige børn denne andel.
De sidste arvinger efter loven er dine morbrødre, mostre, farbrødre og fastre. Deres børn, dvs. dine fætre og kusiner, får ingen arv.
Dør du uden at efterlader dig slægtninge i de tre grupper, kommer vi alle sammen - eller rettere staten - til at arve dine værdier.
Du kan imidlertid selv lave om de den omtalte fordeling af de værdier, du engang måtte efterlade dig. Det er blot at oprette et testamente, hvor du bestemmer noget andet.
Hvis du efterlader dig ægtefælle, børn m.v. i gruppe et kan du - efter den nye arvelov, der trådte i kraft 1. januar 2008 - frit bestemme, hvem der skal arve tre fjerdedele af dine værdier. Resten skal din enke/enkemand, børn m.v. have som deres såkaldte tvangsarv.
Dør du ugift og barnløs, har du ret til at bestemme over alle dine værdier, blot du gør det i et testamente. Dine slægtninge i gruppe to og tre har nemlig ikke krav på at arve noget som helst efter dig. Eller sagt på anden vis, så kommer forældre, søskende, nevøer, niecer, bedsteforældre m.v. kun til at arve, hvis du ikke har begunstiget nogle andre i et testamente.
Dit behov for at lave om på arvelovens system bliver større jo fjernere slægtninge, det drejer sig om, da det ofte bliver ret så tilfældigt, hvordan det arvemæssige puslespil går op. Står dine slægtninge i anden gruppe til at arve alle dine værdier, kan det fx udmærket ende med, at nogle søskendebørn arver en del af dine værdier, mens andre ikke får noget som helst.
Vender du blikket til de tre spørgsmål i indledningen på denne artikel, har du nu læst så megen arveret, at du selv kan besvare dem.

---

Jeg udformer dit eller jeres testamente på baggrund af grundig individuel rådgivning for KUN 1.800 kr. inklusiv moms:
www.DitTestamente.dk

Hvis du ønsker at købe dit testamente et andet sted, så læs forinden denne advarsel:
PAS PÅ nogle testamentetilbud


 

 

 

designet af webdesigner.dk