Jeg ønsker at sikre min datters arv, så hun slipper for at skulle betale den fulde arveafgift, for det vil give hende økonomiske problemer. Arven består af min andelsbolig med en værdi på cirka en mio. kr., og skal min datter optage lån for at betale afgiften, har hun ikke råd til at bo i lejligheden.
Jeg har følgende oplysninger fra en bekendt:
1) Ved arv til din datter er ca. 250.000 kr. afgiftsfri, mens der skal betales 15% af resten.
2) En afgiftsfri gaven kan sagtens gives, uden den udbetales, blot mellemværendet figurerer som et lån fra din datter til dig. Lånevilkårene er så, at hun ikke kræver lånet (pengene) indfriet, før du er død.
3) En sådan gældsopbygning kan øges hvert år med ca. 56.000 kr. – som forskud på arv – og bør foregå ved at man laver en ny påtegning på sit lånedokument underskrevet af begge parter.
Er ovenstående tre oplysninger juridisk rigtige?
Kan I oplyse, hvordan jeg får udfærdiges de nødvendige dokumenter?
"B.G."
Svar:
To gange NEJ og PAS PÅ!
Hvis du følger den omtalte opskrift fra din bekendt, går det galt rent afgiftsmæssigt. Opskriften holder nemlig ikke vand rent juridisk.
Din bekendt har ret i, at der ikke skal betales boafgift af de første 264.100 kr., som din datter får i arv efter dig, og at der skal betales 15 procent i boafgift (tidligere kaldet for arveafgift) af resten. Men afgiftsfri gaver eller afgiftsfri arveforskud kan ikke være en fiktiv gældspost, der først kan kræves indfriet ved din død. Der skal være tale om reelle lån fra din datter til dig, og det har hun ikke råd til efter det oplyste.
Hvis andelsbeviset har en værdi på en mio. kr., og det er den fulde arv til din datter, skal der betales godt 110.000 kr. i boafgift. Optager din datter et afdragsfrit lån, vil det belaste hendes økonomi med ca. 300 kr. netto per måned. Derfor vil boafgiften næppe kunne medføre, at din datter ikke har råd til at overtage din andelsbolig.
J.G./E.F.