I vores sommerferie købte vi en knap fire meter lang jolle hos en af de to bådforhandlere, der er i nærheden af vores sommerhus. Jollen kostede 21.000 kr., og vi fik den leveret gratis.
Godt en uge senere fandt vi ud af, at den samme jolle kan købes 6.000 kr. billigere andre steder i landet. Derfor har vi forlangt at få refunderet en del af købesummen, men det nægter indehaveren.
Kan I oplyse, hvad vi skal gøre i denne sag?
”B.T.”
Svar:
JA!
Det enkle – men for jer lidt triste – svar må være, at I fremover skal undersøge markedet bedre, inden I køber varer i fysiske butikker. Her gælder nemlig ingen fortrydelsesret, som når man handler i en netbutik.
I denne sag vil det juridisk set være sådan, at købt er købt, og at det ikke står til at ændre, medmindre forretningen frivilligt vil være med til det.
J.G./E.F.