-En bankboks som sikkerhed mod konkurs
Jeg har et spørgsmål, som jeg ikke har kunnet finde svaret på.Jeg har lejet en bankboks og vil gerne vide, om indholdet i boksen i form af værdipapirer og kontanter er sikret som min ejendom i tilfælde af bankens eventuelle konkurs?
"E.V."
Svar:
JA!
Selv om du lejer en boks hos en bank, så er værdipapirer og penge, som du anbringer i boksen, ikke indsat i banken. Derfor kan du være sikker på at få dem udleveret i tilfælde af, at det pågældende pengeinstitut går konkurs.
Værdier i en bankboks har intet med den såkaldte indskydergaranti at gøre.
J.G./E.F.
