-Et dagblad vil trykke mine artikler
Jeg er blevet kontaktet af et dagblad, som ønsker at trykke nogle af mine skriverier. Det drejer sig om nogle fortællinger, som jeg tidligere har fået offentliggjort i forskellige blade.Kan de omtalte blade forbyde mig at lade dagbladet bringe mine artikler?
"C.P."
Svar:
Sandsynligvis NEJ!
Da det er dig, der har ophavsretten til de fortællinger, du har skrevet, kan du som udgangspunkt frit bestemme, om andre dagblade m.v. også må bringe dem.
Det er kun, hvis du har forpligtet dig til, at dine fortællinger ikke må bringes i andre medier, at de omtalte blade kan nægte dig at gøre det.
J.G./E.F.
