-Sognepræst afviser mig som gudmor

En af mine veninder ønsker, at jeg bliver gudmor for hendes nyfødte søn. Men præsten har opfordret hende til at finde en anden, fordi jeg ikke er medlem af folkekirken.
Kan præsten nægte mig at være gudmor?
Jeg har meldt mig ud af folkekirken for otte år siden.
Er der juridiske konsekvenser ved at være gudmor?
"T.N."

Svar:
To gange NEJ!
Hvis du er døbt i den kristne tro, kan præsten ikke afvise dig som gudmor. Det fremgår af en forordning fra 1828, som fortsat gælder, og hvor der står følgende:
"Til Faddere ved Daaben maa Ingen antages, som ikke bekiender sig den christelige Religion. Ei heller Nogen, som ikke endnu er confirmeret. løvrigt bør det have sit Forblivende ved Lovens 2-5-5, hvorhos der ved enhver Daab bør i det mindste være tre Vidner".
Der er ingen "juridiske konsekvenser" forbundet med at være gudmor eller gudfar. Her er udelukkende tale om en religiøs tradition, som hverken giver juridiske rettigheder eller forpligtelser i forhold til barnet.
J.G./E.F

designet af webdesigner.dk